Produkter

Bouchard Aine & Fils Santenay 1. Cru

23660
Fjerkræ
Fjerkræ
Mørkt kød
Mørkt kød
Vildtkød
Vildtkød

Skala

fyldig
kraftig
let
medium
sød
tør

Beskrivelse

Bouchard Aîné

Santenay 1´Cru Clos Rousseau

På vejen som fører rundt om Beaunes absolutte centrum ligger et smukt og stilfuldt palæ, ”Hotel du Conseiller du Roy”. Det er dog ikke noget hotel, men man er meget velkommen til at besøge huset og kældrene.

Det er her Bouchard Aîné & Fils har adresse. Og det er her, at man kan opleve fortiden og nutiden smelte sammen i traditioner, som er mere aktuelle end nogensinde.

Vi skal finde starten af Bouchard Aîné & Fils i første halvdel af 1700-tallet. Michael Bouchard var manufakturhandler fra Grenoble. Han rejste jævnligt gennem Bourgogne på sin vej til Flandern og Belgien, hvor han solgte sine varer. Ofte købte han nogle flasker Bourgognevine til at tage med til sine kunder. De var åbenbart så tilfredse med hans valg at de bad ham bringe mere af den gode vin. Det gav ham lyst til, sammen med sin søn at blive vinhandlere. Og i 1750 etablerede de sig som sådan i Beaune og blev blandt de første virkelige købmænd i distriktet. Et job som er gået i arv fra generation til generation. Fra ældste søn til ældste søn (Ainé betyder ældste). Et stærkt familiefirma, som altid har spillet en rolle i Beaunes politiske liv. Mest markant var Paul Bouchard (1814-1898) som var borgmester og præsident for Hospice de Beaune.

Vinen er elegant, flot i farven, dyb og med ret potente tanniner. Delikate og komplekse aromaer af røde, tilpas modnede bær, mandler og lette fine noter af skovbund.

Bourgognevine er velegnet til mange retter, og de er vidunderlige vine til fjerkræ, vildt og til rødt kød. Men fælles for Bourgognevine er, at de nærmest kræver en god kraftig sauce, hvad enten det er en lys fjerkræsauce eller en kraftig, mørk rødvinssauce, bare den er fyldig og gerne fed. Det er med andre ord ikke til hverdagsmad, vi anbefaler Bourgogne.

Information

Land
Frankrig
Region
Bourgogne
Distrikt
Bourgogne
Årgang
2013
Alc %
13,0
Lukning
Korkprop
Størrelse
75 cl
Antal pr. kolli
6
Druetype
- Pinot Noir
Andet
Eksklusiv
Anvendelse
- Fjerkræ
- Mørkt kød
- Vildtkød
Drueandel
- Pinot Noir 100%
Lagring
14 måneders fadlagring
Potentiale
- 8-12 år
- Drikkeklar
Skala rødvin
Medium
Download som PDF