Champagne

Champagne er en beskyttet betegnelse for mousserende vin produceret i Champagne distriktet, hvor anden-gæringen foregår i flasken. ”Champagnemetoden” er følgende: Først produceres vinen ved at gære druemosten, hvorefter der tilføres sukkerholdig vin. Herefter begynder anden-gæringen, som skaber kuldioxid og dermed boblerne i vinen. Når vinen har gennemgået anden-gæringen i flasken, fjernes urenhederne ved at stille flaskerne på hovedet og dreje dem regelmæssig. Herved samles alle urenhed i toppen af flasken, som nu fryses til is, og skydes ud som en ”prop”. Herefter efterfyldes champagnen med vin, og det er her sødmegraden bestemmes:

  • Brut Nature er en knastør Champagne - er helt uden tilsat sukker.
  • Extra Brut er en meget tør Champagne - indeholder 0-6 g sukker pr. liter.
  • Brut er en tør Champagne - indeholder 6-15 g sukker pr. liter.
  • Sec er en middeltør Champagne - indeholder 17-35 g sukker pr. liter.
  • Demi Sec er en halvtør Champagne - indeholder 33-50 g sukker pr. liter.
  • Doux er en halvsød Champagne - indeholder mere end 50 g sukker pr. liter.

Derudover kan der stå flere ting på etiketten, så som:

  • Blanc de Blancs – produceres på Chardonnay druer.
  • Blanc de Noirs – produceres på Pinot Noir druer.