http://www.excellentwine.dk/

  • Increase font size
  • Default font size
  • Decrease font size
Lagavulin Malt Whisky 16 årRocca Di Montemassi, Super Toscana

Moschioni Schioppettino Rosso
Forstør billede


Moschioni Schioppettino Rosso

Pris pr. enhed (flaske):

Stk. pr. kasse: 6
Indhold: 0.750 ltr.

Varenr: 25450

Moschioni

Schioppettino

Michele Moschionis gård ligger i Gagliano uden for den UNESCO-beskyttede friulanske by, Cividale del Friuli. Nordøst for Udine og kun 15 kilometer fra Slovenien. Vinstokkene er spredt på flere forskellige jordstykker i området. Sådan er det ofte i Friuli.

Michele er en ener i den friulanske vinverden, da han har brudt med årtiers hvidvinstraditioner på den familieejede vingård og nu kun laver rødvine på især de klassiske friulanske druesorter Schioppettino, Tazzelenghe, Refosco og Pignolo.

I alt producerer Michele årligt cirka 40.000 flasker ufiltreret vin fra sine 14 hektar vinstokke. Hvis en årgang ikke lever op til Micheles forventninger, så laver han alternative blandinger i stedet for sit normale “repertoire”. Som for eksempel ”Bisest 2005” (Schioppettino, Pignolo, Merlot og Cabernet Sauvignon).

Han overtog styringen af gården i 1987 og ændrede dens ”portefølje” fra 50 % hvid og 50 % rød til 100 % rød (bortset fra en enkelt sød vin).

Michele er god ven med Amarone-producenten Romano del Forno, og Moschionis vine har samme dybde og koncentration som en dyr Amarone. Høstudbyttet for hver enkelt drue, især Pignolo, er ekstremt lavt, hvilket også kan ses på prisen.

Schioppettino er endnu en af de friulanske stoltheder. Den kaldes også Ribolla Nera eller Pócalza, og kommer angiveligt aller bedst til udtryk i Friulis nordøstligste vinområde Colli Orientali del Friuli. Især omkring byen Prepotto, som har fået æren af at få sin egen certificering, ”Schioppettino di Prepotto”. Byen ligger lige på grænsen til Slovenien.

”Schioppare” betyder at poppe eller springe (som en champagneprop), hvilket skulle referere til den måde, skindet på druen brister på.

Sort peber er en typisk aroma for Schioppettino-vine, og sammenlignes ofte med Syrah-druens karakter. Ved lagring bliver vinen fyldig og rund. Smagen er utrolig kompleks, koncentreret, kraftig og fyldt med dufte af kirsebær, læder og sort peber. Denne vin er helt klart egnet til mad og helst mad med ”power”, såsom oksekød, tunge retter, stegeretter, kraftige saucer og vilde krydderier.

Land: Italien
Område: Friuli
Ejer: Michele Moschioni
Årgang: 2007
Type: Rødvin
Flaskestørrelse: 75 cl
Lukning: Korkprop
Jordbund: Ler og grus
Vinstokke: 5500-6500 vinstokke pr ha., 5 tons/ha = 0,8-0,9 kg pr. vinstok.
Druesammensætning: 100 % Shioppettino
Gæring: Fermentering på træfad, manuel pres
Høst: Håndplukket start oktober
Lagring: 16-18 måneder på store egetræsfade (80 % nye og 20 % brugte) og 6-8 måneder i ståltank. Vinen er ikke filtreret.
Lagringspotentiale: 15-20 år
Alkohol: 15 %
Anbefalet serveringstemp.: 17°C

pdf-icon

COF Schioppettino di Prepotto
For at blive godkendt som ”COF Schioppettino di Prepotto” skal vinen opfylde visse krav:
-  Vinen skal være 100 % Schioppettino.
-  Vinen må tidligst sættes til salg i september i det andet år efter høsten.
-  Vinen skal undergå minimum 12 måneders fadlagring.
- Den første årgang, som får denne nye certificering er årgang 2008.
Arbejdet bag denne certificering startede i 2002, og bliver udført af ”Associazione Produttori dello Schioppettino di Prepotto”. (www.schioppettinodiprepotto.it)
- Formålet var at promovere vinen, men også både at kvalitetssikre samt at sikre de typiske karakteristika af denne lokale vin.

 




Du skal være logget ind for at tilføje varer til Favorit-listen



flere kategorier


Rødvin

Rødvin


Hvidvin

Hvidvin


Rosé

Rosé



Login






Husk Tonic til Gin'en

Imperdibile

Guide til Alsacevine

Guide til Alsacevine

Medaljevindere

23.10.201 Mendocino Wine CO - Certificeret Co2-neutral

Vores californiske vinhus, Mendocino Wine Co. er certificeret CO2 neutral, og det endda uden at købe CO2-kvoter!

Det ene certifikat viser at Vingården Mendocinos vinmarker og den måde de håndterer disse er CCOF certificeret, hvilket svarer til EU's ØKO-mærke. Grunden til at ”kun” Paul Dolan er ØK-certificeret, er at her anvender de udelukkende druer fra egne kontrollerede marker.

Det andet certifikat viser at Vingården Mendocino behandler og producerer al den vin de får ind efter CCOF- standarder – altså efter EU's økologiske standarder, også selv om ikke alle druer er dyrket økologisk. Du finder vinene fra Mendocino Wine Co. her

{slimbox images/stories/vinhuse/mendocino_CCOF_Certificate_GMAWeb.jpg,images/stories/vinhuse/mendocino_CCOF_Certificate_GMAWeb_thumb.jpg,Mendocino CCOF Certificate GMA;images/stories/vinhuse/mendocino_CCOF_Certificate_NOPWeb.jpg,images/stories/vinhuse/mendocino_CCOF_Certificate_NOPWeb_thumb.jpg,Mendocino CCOF Certificate NOP}

Se også www.mendocinowineco.com/trade-media - med nyttig information, hvis du vil vide mere!