Produkter

Fattoria Lornano Chianti Classico DOCG

25170
Kalv
Kalv
Mørkt kød
Mørkt kød

Skala

fyldig
kraftig
let
medium
sød
tør

Beskrivelse

Fattoria Lornano Chianti Classico DOCG
Fattoria Lornano er en familieejet vingård i de sydvestlige bakker i Castellina (Chianti), Toscana. Beliggende mellem Firenze og Sienna, tættest på Firenze. Vingården er lokaliseret 300 m over havoverfladen i landsbyen Lornano, der udover kirken har én restaurant og denne familievingård.

Fattoria Lornano har været ejet af den samme familie siden 1904. I dag er det 4. generation - Nicolò and Galileo Pozzoli, der under kyndig ledelse af oenolog Franco Bernabei og konsulent Matteo Bernabei driver familievingården.

Familien har været en del af “Consorzio del Marchio Storico Chianti Classico Gallo Nero” siden det blev grundlagt i 1924. Dette “Consorzio” er sammensat af personer, der opsætter reglerne og standarderne for “Chianti Classico D.O.C.G.“. De sikrer sig, at alle vine med logoet af “Den Sorte Hane” overholder disse regler og standarder. De godkender kvaliteten af de vine, der er produceret på hver eneste vinmark under Chianti Classico D.O.C.G.

Ejendommen strækker sig over 180 ha, hvoraf 49 er plantet med vinstokke. 80 % af vinmarken er beplantet med 15 forskellige nøje udvalgte kloner af Sangiovese, der udtrykker al den autentiske karakter af denne gamle og fantastiske drue. De øvrige 20 % er beplantet med Merlot, Cabernet Sauvignon samt en lille procentdel af de hvide druer Trebbiano og Malvasia. Disse anvendes til den  berømte Vin Santo del Chianti Classico DOC.

Sangiovese-markerne består af kompakt kalkholdigt ler, rig på fossiler af alluvial oprindelse.

Druerne høstet mellem 3. og 19. oktober, og vinificeres i moderne rustfrie ståltanke, hvor drueskindet opblødes i vinen i 15-18 dage ved en temperatur på ca. 26° C. Når den alkoholiske gæring er afsluttet, begynder vinen sin malolaktiske gæring. Dette omdanner æblesyren i vinen til mælkesyre. Herefter lagres vinen på franske egefade i ca. 12 måneder efterfulgt af 6 måneders fadlagring.

Fattoria Lornano Chianti Classico DOCG har en intens rubinrød farve. I den frugtrige duft anes kirsebær, brombær og blåbær. Smagen er frisk og imødekommende med en afbalanceret syre. Eftersmagen er lang og vedholdende.

Serveringstemperatur 15 – 18°C.

97 Points – Luca Maroni (årg. 2016)
GULD MEDALJE - Gilbert & Gaillard (årg. 2015)

Information

Land
Italien
Region
Toscana
Distrikt
Chianti Classico
Årgang
2017
Alc %
13,5
Lukning
Korkprop
Størrelse
75 cl
Antal pr. kolli
6
Druetype
- Sangiovese
Anvendelse
- Kalv
- Mørkt kød
Drueandel
- Sangiovese 100%
Lagring
6 måneders fadlagring
Potentiale
- 4-8 år
- Drikkeklar
Skala rødvin
Fyldig
Download som PDF