Produkter

Monkey 47 Schwarzwald Dry Gin

2860

Beskrivelse

Monkey 47 Schwarzwald Dry Gin

Med en eventyrlig baggrundshistorie og et uhørt antal ingredienser skriver den tyske Monkey 47 Schwarzwald Dry Gin sig ind i historien som den mest vanvittige og fantastiske gin, der i den grad sætter smagløgene på overarbejde.

Monkey 47 – Schwarzwald Dry Gin opnår sin unikke smag fra intet mindre end 47 forskellige håndplukkede duft- og smagsgivende ingredienser. Det særlige rene og bløde vand i Schwarzwald giver denne luksusgin en ekstra kvalitetsfaktor at prale af.

Efter den endelige destillation, lagres produktet i høje stentøjscylindere nedgravet i jorden. Denne tidskrævende og fordyrende proces sætter prikken over i’et. Lagring tilfører eller forandrer ikke Monkey 47’s smag, men lader produktet sætte sig og finde sin balance.

Farven er klar (med tendens til at blive en anelse opalesque med tonic).

Duften er intens, aromatisk og balanceret med noter af enebær, citron, lavendel, hibiscus og jasmin.

Smagen giver en kompleks, balanceret og fed fornemmelse! Alle de 47 ingredienser giver naturligvis mange forskellige nuancer, men fremtrædende er; enebær, citron, appelsin med en undertone af blomster.

Der var engang en Royal Air Force pilot, der efter et helt liv i Indien flyttede til den store tyske hovedstad, Berlin, for at hjælpe med genopbygningen af Berlin Zoo efter Anden Verdenskrig. Den lille soldat savnede sine venner i Indien så forfærdelig meget, men en dag mødte han heldigvis en abe ved navn Max. Den lille soldat og aben blev hurtig gode venner.

Da den lille soldat var færdig med at genopbygge den zoologiske have, flyttede han til en stor, mørk, og uhyggelig skov i Sydtyskland, kaldet Schwarzwald. Den nu pensionerede soldat elskede at lave gin, og rundt omkring i den store, mørke skov fandt han en masse mærkelige ingredienser som han sammen med en masse indiske ingredienser, brugte til at lave den mest vidunderlige gin, kaldet ’Max the Monkey – Schwarzwald Dry Gin’ efter sin gode gamle ven i Berlin Zoo.

Det er ikke lige frem Brødrene Grimm, men i det mindste er det en nogenlunde sandfærdig historie. Under renovationen af et gammelt hotel, der var ejet af den lille soldat, hvis rigtige navn var Montgomery Collins, fandt man en lille æske hvori der lå en flaske gin og opskriften på Collins’ gin.
I 2008 blev opskrift, historie og Collins’ tegninger af aben Max købt af The Black Forest Distillers med det formål at producere denne særprægede gin. De navngav ginnen Monkey 47, dels efter aben Max og dels efter antallet af ingredienser i ginnen.

Information

Land
Tyskland
Alc %
47,0
Lukning
Skruelåg
Størrelse
70 cl
Antal pr. kolli
6
Download som PDF