Produkter

ASK Nordlig Gin

2960

Beskrivelse

ASK Nordlig Gin

- med rødder i nordisk natur.

ASK Nordlig Gin er 100% håndlavet og destilleret på de gamle nordiske læge­urter; jernurt, stenurt, sarurt og salturt.
Man mente tidligere, at disse urter styrkede hjerte, lever og sjæl – om det stadig gælder, kan vi ikke sige, men smagen er enestående og helt unik.

Friske noter af enebær, citrus og karde­momme, danner sammen med ask-urterne en karakteristisk gin-oplevelse.

Denne spændende London Dry Gin sætter sit helt eget præg på de klassiske Gin & Tonic opskrifter og serveres fra en lige så karakteristisk flaske, der fortæller historien om asketræet, der har vokset i Danmark i mere end 8000 år.

I Nordisk mytologi kaldes asketræet ”livets træ”, Yggdrasil.

Yggdrasils krone er altid grøn og rækker helt op til himlen. Under træets rødder springer en kilde frem med visdommens vand til træet. Den dug, der falder fra dets blade, holder jorden grøn.

Nordisk Brænderi
Ask Nordlig Gin skabes på Nordisk Brænderi i Fjerritslev. Ginen destillerer i mindre batchs, hvor ingredienser som enebær, koriander, angelikarod, citronskræl m.m. kommer ind i selve kedlen sammen med en særligt ren alkohol, der er baseret på korn. Samtidig placeres de fire ask-urter; jernurt, stenurt, sarurt og salturt i en si inde i destillationskedlen.

På den måde er det kun alkoholdampene som trækker smagen ud af urterne. Efterfølgende “fortyndes” det meget koncentrerede smags-destillat med den samme sprit som blev benyttet til destillationen. Og herefter vandes ginen ned til 45,7 % vol.
Afslutningsvis koldfiltreres ginen, så den bliver krystalklar og lige til at servere.

Skabt af en ildsjæl
Nordisk Brænderi er startet af Anders Bilgram, som har rejst hele Norden tyndt og været omkring både Tyskland og Rusland for at lære destilleringens ædle kunst fra de bedste.

Anders har tilbragt særlig meget tid hos slotsdestillatør Herbert Rösch i Sydtyskland. Herbert har givet sin viden og erfaring videre til Anders, som fortsætter med at udvikle og perfektionere Nordisk Brænderi.

Information

Land
Danmark
Årgang
Bat no, 4
Alc %
45,7
Lukning
Korkprop
Størrelse
50 cl
Antal pr. kolli
6
Download som PDF