http://www.excellentwine.dk/

  • Increase font size
  • Default font size
  • Decrease font size
SmirnoffSailor Jerry Spiced Rum

Rosenhof Spätburgunder Trocken
Forstør billede


Rosenhof Spätburgunder Trocken

Pris pr. enhed (flaske):

Stk. pr. kasse: 6
Indhold: 0.750 ltr.

Varenr: 40620

Rosenhof Spätburgunder

Qualitätswein Trocken, Mosel

Man har de sidste 2000 år lavet vin i Mosel området. De sidste 200 år har familien her lavet vin på Rosenhof, som ligger i byen Maring-Noviand - vest- nordvest for byen Bernkastel-Kues, hvilket er lige midt i Moseldistriktet, midt mellem byerne Trier og Cochem, der hvor floden virkeligt snor sig gennem det smukke landskab.

I dag hedder de Christina, Stefan Fritzen og den 8. generation er sikret i form af datteren - Franziska.

Rosenhof er en traditionel familieejet Mosel vingård, på 18 ha hvor alle de klassiske Mosel druer dyrkes, såsom Riesling, Müller-Thurgau, Gewürztraminer, Blauer Spätburgunder og Dornfelder, men de dyrker også internationale druer som Chardonnay, Sauvignon Blanc, Cabernet Sauvignon og Merlot. Her produceres årligt 7000 liter pr ha, hvilket giver en årlig vinproduktion på ca. 168.000 flasker.

For 400 millioner år siden var Mosel området dækket af et stort hav, og efterhånden blev der på havets bund opbygget et cirka 10 km tykt lag sedimenter, der blev basis for de rhinske skiferbjerge. Senere vulkansk aktivitet og jordpladernes bevægelser væltede rundt på lagene og blandede dem, floderne skar sig ned igennem lagene, og erosionen nedbrød dem. Med det resultat, at jordbunden kan være vidt forskellig mellem to nabomarker. Man ser det på farven på de skarpe skifersten – rød, brun, gul, grå og blåsort. Hver med sin egen sammensætning af mineraler. Dette er med til at gøre tyske kvalitetsvine så varierede og spændende.

Rosenhof Spätburgunder, Qualitätswein Trocken har en medium dyb, rubinrød farve. I duften anes aroma af modne ribs, og fine krydderier. Smagen er blød og rund, med en frisk og lang finish der har subtil tannin.

Velegnet til: Lam, fjerkræ, ænder, vildt, ost, pizza, pasta

Bør nydes indenfor 3-5 år.

Land: Tyskland
Område: Mosel
Ejer: Rosenhof
Årgang: 2014
Type: Rødvin
Flaskestørrelse: 75 cl
Lukning: Skruelåg
Jordbund: Skifer
Druesammensætning: 100% Blauer Spätburgunder (Pinot Noir)
Lagring: Ståltank
Lagringspotentiale: Bør nydes indenfor 3-5 år
Alkohol: 13 %
Restsukker: 3,3 g/ltr.
Syreindhold: 4,9 g/ltr.
Anbefalet serveringstemp.: 16°C

pdf-icon




Du skal være logget ind for at tilføje varer til Favorit-listen




Login






Husk Tonic til Gin'en

Imperdibile

Guide til Alsacevine

Guide til Alsacevine

Medaljevindere

 

05.12.2011 Medaljer til Chile

Sølvmedaljer til Carta Vieja

Carta Vieja Chardonnay Prestige og
Carta Vieja Cabernet Sauvignon Ltd. Release fik begge en flot sølvmedalje ved
Concours Mondial de Bruxelles Chile 2011