http://www.excellentwine.dk/

  • Increase font size
  • Default font size
  • Decrease font size

dopff_au_moulinDopff au Moulin

Frankrig - Alsace

Ved indkørslen til den lille middelalderby Riquewihr i Alsace ligger vingården Dopff au Moulin. Her har familien siden 1600-tallet fremstillet vin, og vintraditionerne er blevet videreført fra far til søn gennem 12 generationer. Interessen for vin kan familien dog føre helt tilbage til 1574.

Vinhusets historie startede i slutningen af 1600-tallet da præstesønnen Jean-Daniel Dopff slog sig ned i byen som bager og kroejer. Hans søn Balthazard-George, født i Riquewihr i 1667, begyndte at interessere sig for vinfremstilling. Han blev dermed den første der der forbandt familienavnet Dopff med vinfremstilling og Riquewihr.

dopff_au_moulin_familyDet har altid været ambitionen at fremstille den bedste vin af de bedste druer og gennem generationer har familiefirmaet udviklet sig til at være en af de førende vinproducenter i Alsace.
Alle i familien har siden starten engageret sig med iver og entusiasme i vindyrkning samtidigt med at de ældgamle produktionsmetoder er fastholdt i harmoni den nye teknologi.

Crémant d'Alsace
Omkring 1900-tallet var det den innovative Julien Dopff der var leder af vinhuset. Han var altid på udkig efter nye metoder til vinfremstillingen. Under Verdensudstillingen i Paris i år 1900, fik han demostreret „methode champagnoise” og forskede herefter i to år, hvilket frembragte en helt ny type vin. Julien havde alle de gode betingelser opfyldt: gunstigt klima, god jord og druen Pinot Blanc. Vinen blev en stor succes og var begyndelsen på den i dag verdensberømte Crémant d'Alsace.

Alsaceflasken skabes
Julien blev grebet af skabertrang da de første maskinfremstillede flasker blev produceret i 1894.
I 1913 præsenterede han hele den franske vinbrance for en ny flaskeform - den såkaldte „flûtée” - der med sine elegante slanke linier tydeligt adskiller sig fra andre vinflasker.

Branchen troede ikke på at flasken kunne bevare vinens smag og aroma og forkastede ideen. For at modbevise dette sendte Julien et antal flasker med skib til Australien og retur. Branchen blev overbevist og gav ved vinudstillingen i 1914 i Strasbourg Dopffs flaskevin en sølvmedalje for en „særdeles velykket succes”. Dette bevirkede at de langhalsede alsaceflasker nu kunne erobre Paris, Frankrig og hele resten af verden.

Familien Dopff blev således den første hovedleverandør af vine til de store dampskibe og postbåde, der sejlede kloden rundt. Tidligere var vinene blevet sendt rundt i verden i tønder og tappet på flasker ved bestemmelsesstedet, med Julien fik ideen til at Alsacevinen kan tappes på flasker på det sted hvor den er produceret. Denne ide blev dog først gennemført ved et dekret i 1972 i Frankrig.

Høstbilleder Dopff au Moulin

 

Video: Philippe Durst præsenterer Dopff au Moulin ved WineExpo2011 (Fransk)

Læs senest nyhedsbrev fra Dopff au Moulin her (PDF - 3,2 MB)

www.dopff-au-moulin.fr

 

Login






Webshop

Webshop-bestil-varer

Husk Tonic til Gin'en

Imperdibile

Guide til Alsacevine

Guide til Alsacevine

Medaljevindere

23.10.201 Mendocino Wine CO - Certificeret Co2-neutral

Vores californiske vinhus, Mendocino Wine Co. er certificeret CO2 neutral, og det endda uden at købe CO2-kvoter!

Det ene certifikat viser at Vingården Mendocinos vinmarker og den måde de håndterer disse er CCOF certificeret, hvilket svarer til EU's ØKO-mærke. Grunden til at ”kun” Paul Dolan er ØK-certificeret, er at her anvender de udelukkende druer fra egne kontrollerede marker.

Det andet certifikat viser at Vingården Mendocino behandler og producerer al den vin de får ind efter CCOF- standarder – altså efter EU's økologiske standarder, også selv om ikke alle druer er dyrket økologisk. Du finder vinene fra Mendocino Wine Co. her

{slimbox images/stories/vinhuse/mendocino_CCOF_Certificate_GMAWeb.jpg,images/stories/vinhuse/mendocino_CCOF_Certificate_GMAWeb_thumb.jpg,Mendocino CCOF Certificate GMA;images/stories/vinhuse/mendocino_CCOF_Certificate_NOPWeb.jpg,images/stories/vinhuse/mendocino_CCOF_Certificate_NOPWeb_thumb.jpg,Mendocino CCOF Certificate NOP}

Se også www.mendocinowineco.com/trade-media - med nyttig information, hvis du vil vide mere!