http://www.excellentwine.dk/

  • Increase font size
  • Default font size
  • Decrease font size
Vore vinhuse fra Bordeaux

Bordeaux klassifikationer

Grand Cru, Grand Cru Classe, Cru Bourgeois, er kun nogle af de mange klassifikationer, man som vinforbruger møder. Der er selvfølgelig regler for anvendelsen af disse betegnelser og vi har forsøgt at opklare lidt af mysteriet.

Alle områder i Bordeaux, med undtagelse af Pomerol, har været klassificeret i forskellige kategorier eller "crus" i løbet af de sidste 50 år. Første gang var i 1855, hvor man delte Médocs og Sauterne vine op i klasser. Det skete efter anmodning fra arrangørerne til Verdensudstillingen i Paris samme år. Opdelingen blev foretaget af en jury af bordeaux-købmænd, der baserede dommen på jordbund, prestige og opnåede priser.

De røde vine fra Médoc (og Ch. Haut-Brion, Graves) blev opdelt i fem grupper af "Grand Crus", i alt 62 slotte var med, begyndende med fire slotte i 1. cru, fulgt af 2. cru indtil 5. cru.

Hvidvinene fra Sauternes var opdelt i tre grupper. En "premiere grand cru" = Ch. d'Yquem, elleve "premiers crus" og elleve "seconds crus".

1855 klassifikationen er stadig gyldig idag, næsten 140 år efter. Selvfølgelig har nogle ejendomme haft nedture, men generalt er de igen blevet bragt på fode gennem ejerskifte og nye investeringer.

Der har kun været en eneste officiel ændring. Det var Ch. Mouton Rothschilds flytning fra toppen af 2. cru til 1. cru i 1973, og det har ingen gjort indsigelser imod.

I Saint Emilion var den første klassifikation i 1955 og igen i 1986. Der er 12 "premieres grands cru" og hele 70 med betegnelsen "grand cru classé". Det enestående ved denne klassifikation er, at den hvert 10. år skal revurderes.

I Graves har man eksporteret vin lige fra Middelalderen. Vinene fra Haut Brion blev drukket i London, da man i Médoc endnu kun havde uopdyrket marskland. Den officielle klassifikation blev lavet i 1953, kun for røde vine og igen i 1959 også med hvide vine, omfattende 16 slotte med Ch. Haut-Brion i spidsen.

Betegnelsen cru bourgeois forekommer kun i Médoc og sagen er lidt speget. I 1932 blev i alt 444 ejendomme klassificeret som cru bourgeois. I 1978 blev det forsøgt at ændre i ordningen og 123 nye ejendomme blev fremhævet. Men i 1962 blev der stiftet et syndikat, hvor omkring 250 slotte meldte sig ind og i dag er det fortrinsvis disse slotte, der menes, når man omtaler klassifikationen. Efter 1989 er der indført ret strenge regler med hensyn til produktionen, druesorter, lagring etc.



Baron-Phillipe-de-Rotschild-logoBaron Philippe de Rothschild

Frankrig - Bordeaux

Rothschild dynastiet stammer fra Frankfurt i Tyskland, hvor Amschel Mayer Rothschild (1744-1812) var vekselerer. Han fik 5 sønner, hvilket hver af de 5 pile i logoet symboliserer. Den ældste - Amschel (1773-1855) overtog faderens forretning. Salomon (1774-1855) rejste til Wien som bankier. Nathan (1777-1836) rejste til London og grundlagde firmaet vi i dag kalder Baron Philippe de Rothschild – med 1. Cru slottet Ch. Mouton Rothschild i spidsen.

Den fjerde søn Carl (1788-1856) blev bankier i Napoli i Italien, og den yngste søn James (1792-1868) grundlagde i Paris - Baron de Rothschild (Lafite) - med Ch. Lafite Rothschild i spidsen.

Mouton Cadet er et af de mest succesfulde vinbrands i verden – og det mest kendte fra Bordeaux. Firmaet producerer i dag vin i Bordeaux, Langedoc og Chile, men startede oprindeligt i Medoc med vine, som hele verden talte om - og stadig gør! Konceptet har altid været at producere kvalitetsvine typiske for deres område.

Trods meget stort ”know-how”, har man aldrig været bange for at gå nye veje. Det er almindeligt kendt, at Baron Philippe de Rothschild i alle de områder, hvor man har været involveret i vinproduktion, har vist vejen til bedre vine, takket være stor teknisk kompetence.

I dag er det Baroness Philippine de Rothschilds (1933-2014) tre efterkommere: Camille, Philippe og Julien Rothschild der er ved roret.

www.bpdr.com/

 

 

Château La Tour de By

Frankrig - Bordeaux - Médoc

Château La Tour de By er et familieejet vin­slot, og er et af de mest berømte navne i Médoc siden det 16. århundrede.

Etiketten prydes af Bys fyrtårn fra 1825, der har guidet sejlskibene gennem Girondefloden fra bakketoppen 300 meter fra floden.

Der findes 3 Cru Bourgeois klassificeringer: Cru Bourgeois, Cru Bourgeois Superior og Cru Bourgeois Exceptionnel. Vinen har siden 1932 haft klassificeringen Cru Bourgeois Superior og er tillige medlem af den prestigefyldte ”Union des Grands crus de Bordeaux”, hvor de 100 bedste slotte i Bordeaux er medlemmer, heriblandt de 60 Grand Cru Classé (1855) slotte.

I 2007 valgte slottet at melde sig ud af Cru Bourgeois klassificeringen, da det ikke højnede brandet ”La Tour de By”.

Château La Tour de By 1993 blev serveret ved brylluppet  i 1999 mellem Prins Edward og Prinsesse Sofia i det engelske kongehus.

 

 

 



Login






Webshop

Webshop-bestil-varer

Guide til Alsacevine

Guide til Alsacevine

Medaljevindere

18.09.2011 ENDU et Trofæ til Dopff au Moulin

"Best Riesling over £10"

Ud af 12.254 vine fra hele verden har kun 25 vine opnået et "International Trophy" fra Decanter. Dopff au Moulin Riesling Grand Cru Schoenenbourg har vundet trofæet i kategorien "Best Riesling over £10". 

Vinen har desuden fået et "Regional Trophy" for "Best White Alsace over £10" fra Decanter.

Se hele beskrivelsen her