http://www.excellentwine.dk/

  • Increase font size
  • Default font size
  • Decrease font size
Vore vinhuse fra Bourgogne

Bouchard Aîné & FilsBouchard-logo

Førende Bourgogne familie og
vinhus gennem mere end 250 år.

Frankrig - Bourgogne

 

Stolte traditioner - store vine
På vejen som fører rundt om Beaunes absolutte centrum ligger et smukt og stilfuldt palæ. Det er et af byens historiske bygninger, som lokalt kaldes ”Hotel du Conseiller du Roy”. Det er ikke noget hotel, men man er meget velkommen til at besøge huset og kældrene. Det er her det gamle vinhus Bouchard Aîné & Fils har adresse. Og det er her, at man kan opleve fortiden og nutiden smelte sammen i traditioner, som er mere aktuelle end nogensinde

Historien
Vi skal finde starten på Bouchard Aîné & Fils i første halvdel af 1700-tallet. Michael Bouchard var manufakturhandler fra Grenoble. Han rejste jævnligt gennem Bourgogne på sin vej til Flandern og Belgien, hvor han solgte sine varer. Ofte købte han nogle flasker Bourgognevin for at tage med til sine kunder. De var åbenbart så tilfredse med hans valg, at de bad ham bringe mere af den gode vin. Det gav ham lyst til, sammen med hans søn, at blive vinhandlere. Og i 1750 etablerede de sig som sådan i Beaune, og blev blandt de første virkelige vinkøbmænd idistriktet.

Et job som er gået i arv fra generation til generation. Fra ældste søn til ældste søn (Ainé betyder ældste). Et stærkt familiefirma, som altid har spillet en central rolle i Beaunes politiske liv. Mest markant var Paul Bouchard (1814-1898), som var borgmester og præsident for Hospice de Beaune. For få år siden var familien nødt til at lade sig overtage af et af de andre store Bourgognehuse. Men familiens ånd og traditioner videreføres

De 5 Sanser
Et besøg hos Bouchard Aîné & Fils er noget ganske særligt. Det skyldes ikke bare det smukke palæ, salene og kældrene, hvor de store vine lagrer. Men først og fremmest den viden og kærlighed til de enkelte vine og så ”5 Senses Trail”. Det er Bouchards særlige hyldest til vinen og de 5 sanser som berøres.

Man rører og føler på forskellige ting, som er lig smagen – f.eks. fløjl. Så ”ser” man den brillante farve og, hvordan vinen driver i glasset. Så ”snuser” man og fornøjes af den aroma/bouquet - frisk frugt, blomster, vilde bær, krydderier, læder, og hvad der ellers kan dukke op. Nu til ”smagen” hvor hele munden fyldes, så alle elementerne får en chance for at udfolde sig. Til sidst ”hørelsen”, vi får at vide, hvorfor vinen dufter og smager som den gør og vi nyder snakken om vinen. Efter besøget hos Bouchard Aîné & Fils kan man tilføje to nye dimensioner til sit vinliv: Forventningens glæde og genkendelsens glæde.

Vinene
Bouchard Ainé & Fils har vine fra 20 forskellige Bourgogne appellationer.Fra Chablis til Macon, gennem Côte de Nuits, Côte de Beaune og Côte Charlonnaise. Der er vine med den regionale Bourgogne appellation. Der er Villages appellationer som Mercurey, Volnay, Gevrey-Chambertin osv. Der er Premiers og Grands Crus (Charmes Chambertin, Corton osv.) Man gør meget ud af, at hver enkelt vin afspejler, nøjagtig hvor den kommer fra.

www.bouchard-aine.fr

 

 

Michel Picard

Frankrig - Bourgogne

Vinfirmaet Michel Picard blev grundlagt i 1951 på Château de Chassagne-Montrachet, lige syd for Beaune i Bourgogne, hvor firmaet stadig har sit hovedsæde. Fra meget beskedne vinmarker på kun 2 ha er firmaet støt vokset gennem årene og er i dag et moderne vinfirma med egne marker og en stor eksport til hele den vindrikkende verden.

www.michelpicard.com

 

 

Patriarche Père & Filspatriarche

Frankrig - Bourgogne

Bourgognefirmaet Patriarche Père & Fils har ligget i hjertet af Beaune siden det 18. århundrede. Det er en af områdets ældste vinhandlere og er dybt rodfæstet i traditionerne i Bourgogne. Jean-Baptiste Patriarche grundlagde firmaet i 1780 og navnet Patriarche Père & Fils er blevet et synonym med tradition og et sikkert tegn på at en vin er blevet lavet og lagret med den største omhu. I dag ejes firmaet af Boisseaux-familien og de 425 ansatte har travlt med produktion, køb, lagring, marketing, og salg af vine over hele jorden.

Hvert år afholdes der auktion på det gamle hospital i Beaune i Bourgogne. I år 2010 for 150. gang. Der afhændes partier af vin fremstillet af druer fra marker, som historisk er testamenteret til Hospice de Beaune.

Vinene sælges som regel til de store vinhandlere i området til astronomiske priser og overskuddet fra salget anvendes til velgørende formål.

Blandt de 643 fade der skulle bortauktioneres, købte chefen for Patriarche Jacques Boisseaux det allerfineste fad, med 500 liter Beaune premier cru rødvin, til den nettes sum af 400.000 €.

De mere end 300 fremmødte indkøbere fra hele verden fik hammerslag for ialt 5.132.075 € på årets auktion.

Læs artikler om auktionen her:
The Wall Street Journal
Decanter 
Vitabella Wine

 

www.patriarche.com

 

 

 

chateau-de-pommardChâteau de Pommard

Frankrig - Bourgogne

Château de Pommard i Bourgogne, blev bygget af Messire de Micault, hofstald­mester og sekretær for Louis XVI i 1726. Vinene fra Château de Pommard har prydet de fineste spiseborde, siden det 17. århundrede, og er indbegrebet af fransk topkvalitet.

www.chateaudepommard.com

 



Login






Webshop

Webshop-bestil-varer

Guide til Alsacevine

Guide til Alsacevine