http://www.excellentwine.dk/

  • Increase font size
  • Default font size
  • Decrease font size
Vore vinhuse fra Provence

chateau-vignelaureChâteau Vignelaure

Frankrig - Provence

Parret bag Lauritz.com Bengt Sundstrøm og Mette Rode Sundstrøm har for nylig købt Château Vignelaure, velnok den mest berømte vinproducerende ejendom i Provence. Slottet og de omkringliggende vinmarker ligger i den vilde, men smukke natur lige nord for byen Aix-en-Provence, i den sydøstlige del af Frankrig.

sundstroemParrets vision med nyerhvervelsen er at få løftet vinproduktionen til topkvalitet og etablere et sted, hvor fremtidens kunstnere kan blive inspireret.

Robert Parker har skrevet om stedet: „Det er en af de største udstillingsgenstande ikke blot i Provence, men i Frankrig".

Livet på Château Vignelaure står i skarp kontrast til det hektiske liv i Nordens største auktionshus, hvor der hele tiden skal tages meget hurtige beslutninger. I oktober høstes druerne til næste års rosévin, mens druerne til rødvinen først vil kunne nydes efter 3 år. Vinproduktion kræver tålmodighed. „Vi har store ambitioner med slottet. Det skal blive verdenskendt for sin vinproduktion, men også som et sted, hvor kunstnere kan udvikle sig", siger parret.

Historien

Det er kendt, at vin er blevet dyrket her i mere end to tusinde år. Tæt på den østlige udkant af vingården har et arkæologisk team afdækket en vingård fra det første århundrede, som menes at være en af de største fra Romerriget.

Det var i slutningen af 1960'erne at Vignelaure fandt sin nuværende form. Under ledelse af Georges Brunet (tidligere ejer af Chateau La Lagune i Médoc) fik vingården hurtigt etableret et godt renommé i hele verden.

Vingården

chateau-vignelaure-vineyardsChateau Vignelaure, „det hellige forårs vinmark" er juvelen i kronen af appellationen Coteaux d'Aix-en-Provence.

Vinmarkerne, med en jordbund af kalk og ler blandet med grus, er beliggende højt i bjergene i det imponerende landskab over byen Aix, og dækker mere end 60 hektar. Der dyrkes fire røde druesorter: Cabernet Sauvignon, Syrah, Grenache og Merlot. Cabernet Sauvignon stokkene er særligt interessante, da det var en af de første vinmarker i Provence med denne sort. Disse gamle vinstokke giver et meget lavt udbytte, men meget koncentrerede vine af høj kvalitet. Godset er placeret 350-480 meter over havets overflade, men omgivet af bakker, der fører til et unikt mikroklima. Vintrene er hårde og foråret vådt, men de varme tørre somre efterfulgt af solbeskinnede efterårsdage, bringer druerne til perfekt modenhed.

Vinkælderen

chateau-vignelaure-tanksChâteau Vignelaure har en moderne kælder til vinfremstilling, udstyret med temperatur-kontrollerede rustfri ståltanke. Nedenunder er et spektakulær netværk af kældre, hvor vinen får lov til at modne, først i egetræsfade og derefter på flasker.

Alle de røde Chateau Vignelaure „Grands Vins" tilbringer mindst 18 måneder på flaske i kælderen inden de frigives i til salg. Dette er udover de 12 til 24 måneder vinen har tilbragt i egetræsfade.

Château Vignelaures fadlager huser over fire hundrede egetræsfade, der stammer fra 6 forskellige topkvalitets bødkere.

chateau-vignelaure-cellarEn tredjedel af fadene udskiftes hvert år og med stor omhu vælges fade, der passer til de forskellige cuvéer.

Rødvinene fra Château Vignelaure er gennemsnitligt 4 år undervejs, før de frigives til salg. Dette er en del af filosofien på Vignelaure, hvor fokus er at forarbejde druerne, så de giver vinen evne til at udvikle sig til sit fulde potentiale, snarere end at gøre vinen blødere og lettere at drikke ung, hvilket ofte resulterer i tab af nogle karakterer og lagringspotentiale. Den storslåede kælder er desuden suppleret med en fascinerende samling af moderne kunst påbegyndt af Georges Brunet (værker af César, Arman, Miro og Hartung samt nogle fantastiske originale fotos af Henri Cartier-Bresson).

Se mere om dette prægtige vinslot og dets formidable vine www.vignelaure.com

article-divider

poulkrebsPoul Krebs har skrevet en hyldestsang til Château Vignelaure.

"Sangen er skrevet på og til Chateau Vignelaure, et forunderligt vinslot i Provence, der i 60'erne blev grundlagt af den excentriske vinmager George Brunet. Slottet var kendt for at huse mange kunstnere, der ofte blev der lidt for længe på grund af vinen og derfor var nødt til at efterlade et kunstværk som tak for opholdet..." (Poul Krebs, januar 2011)

Albummet "Magnolia Tales" med sangen "Spirit of Vignelaure" udkommer 22. marts 2011.

article-divider

Château Vignelaure i Guide Michelin

Vinene fra Château Vignelaure er listet på ikke mindre end 34 franske restauranter der er optaget i den fornemme "Guide Michelin".

Heraf er de 18 restauranter tildelt én stjerne og 4 restauranter er tildelt hele to stjerner.

Her ses listen med de 34 franske restauranter der serverer vinene fra Château Vignelaure:

  • Villa Galici, 13100 Aix en Provence
  • Le Pigonnet, 13100 Aix en Provence
  • Le Mas d’entremont, 13100 Aix en Provence
  • Le Charles Livon, 13007 Marseille
  • Miramar, 13002 Marseille
  • Vallon de Valrugues, 13210 St Remy de Provence
  • Château des Alpilles, 13210 St Remy de Provence
  • Bistrot découverte, 13210 St Remy de Provence
  • La Maison de Bournissac, 13210 St Remy de Provence
  • Hôtel Imperial Garoupe, 06160 Cap d’Antibes
  • La Bastide de St Tropez, 83990 St Tropez
  • Domaine de Châteauneuf, 83860 Nans les Pins
  • Auberge de Cassagne, 84130 Le Pontet
  • Couvent des Minimes, 04300 Mane

Restauranter tildelt én stjerne:

  • Pierre Reboul, 13100 Aix en Provence
  • Le Clos de la violette, 13100 Aix en Provence
  • La Table de Sébastien, 13800 Istres
  • Une table au sud, 13002 Marseille
  • Grand Hotel de Cala Rossa, Porto-Vecchio, Corsica
  • Château d’Eza, 06360 Eze
  • Lou Fassum, 06130 Grasse
  • La Bastide Saint Antoine, 06130 Grasse
  • Le Mirazur, 06500 Menton
  • Restaurant Mandarine (Port Palace), Monaco
  • Les Bacchanales, 06140 Vence
  • La Bastide de Moustiers, 04360 Moustiers Ste Marie
  • Le Phébus, 84220 Gordes
  • Résidence la Pinède, 83990 Saint Tropez
  • Abbaye de la Celle, 83170 La Celle
  • Restaurant Le Castellaras, 83440 Fayence
  • Le Prieuré, 30400 Villeneuve les Avignon
  • Hôtel du golf, 38250 Corrençon en Vercors

Restauranter tildelt to stjerner:

  • Hostellerie Castellas, 30120 Collias
  • Four Seasons Resort Provence, 83440 Tourettes
  • Le Laurent, 75008 Paris
  • La Pyramide, 38200 Vienne

 

 



Login






Webshop

Webshop-bestil-varer

Årets Jagtvin

jagtvin2012_166x251

Guide til Alsacevine

Guide til Alsacevine

Medaljevindere

{slimbox images/stories/awards/Skalli_Winemaker2009_474x711.jpg,images/stories/awards/Skalli_Winemaker2009_133x200.jpg,Skalli - Red Winemaker of the Year}

01.06.2010 Hæder til Frankrig

Skalli
- Best Red Winemaker of the year 2009

Skalli, flagskibet indenfor sydfranske vine er blevet tildelt titlen som "Best Red Winemaker of the Year" ved International Wine Challenge 2009

mere...