Produkter

ASK ØL NR. 4. Sarurt

505

Beskrivelse

ASK øl no. 4 - Sarurt

ASK lanceres i fire smagsvarianter, JERNURT, STENURT, SALTURT og SARURT. Varianterne er nummereret som var det årgangsvine fra 1 til 4. De fire varianter er alle brygget på urter fra den nordiske fauna og har en alkoholprocent på mellem 5,2 og 7,1. Der er tale om to lager og to forskellige aletyper.

Den nye øl ASK er produceret af Næstved Bryghus for Excellent Wine, og der er lagt op til feinschmeckeri, både hvad angår smags- og designoplevelsen.

Flasken fortæller historien om, at Ask har vokset i Danmark i mere end 8000 år. I nordisk mytologi var asketræet kendt som livets træ, Yggdrasil, der var et af guden Odins mange tilnavne. Yggdrasil betyder ”den skrækkeliges” hest.

Sagnet fra den nordiske mytologi fortæller, at træets krone, der altid var grøn, gik helt op til himlen, og dets tre rødder endte i tre forskellige verdener: Asgård, gudernes hjem, Jotunheimen, jætternes hjem og det underjordiske Hel. Under hver rod sprang en kilde frem. Når man drikker ASK, får man næsten fornemmelsen af, at ASK er tappet direkte fra disse saftige kilder.

Duften starter med en let sødlig og salt tone af let røget rugbrød, skovmærke, mandel, humle og grøn papaja. Duften har i tillæg en note af havre birkesaft og terroir.

Smagen domineres af humle, havre, rug og slutter med skovmærke. En let bitter finish giver øllet et frisk pust, og får den til at virke forholdsvis læskende.


Sommelier Alexander Bentsen er blandt de ypperste inden for smagning og kombination af øl, vin og mad. Han er tidligere verdensmester i denne disciplin og har været ansat på adskillige Michelin restauranter, blandt andre restaurant Clou.

Alexander Bentsen har testet alle øl og sat ord på smagen. Han har også givet anbefaling til, hvordan ASK kombineres med forskellige retter, der vil få hver enkelt variant til at komme til sin smagsmæssige ret.

”Alle fire ASK varianter kan samlet set dække alle former for mad, appellerer til både kvinder og mænd og anledninger: Frokoster med rugbrød og pålæg, middagsretter omfattende kød, vildt samt fisk, desserter, ost og sågar asiatiske retter,” fortæller Alexander Bentsen.

Serveringsforslag:

  • Olivenolie pocheret torsk med rosmarin, salvie og timian, med nye kartofler med skovmærke, alternativt persille og løvstikke.
  • Grillet fisk med forårsløg, koriander, og grøn papaya, serveret med kold, grøn mangosalat marineret i yuzo- og limesaft og krydret med chili.
  • Gammeldags grydestegt kylling med syltede agurker og brun sovs. 

Information

Land
Danmark
Region
Næstved
Alc %
5,2
Størrelse
0,5 L
Antal pr. kolli
12
Download som PDF