Carta Vieja

Vina Carta Vieja blev grundlagt i 1825 af Del Pedregal familien i Maule dalen i Chile. Det er idag 7. generation af samme familie, der tager sig af alt fra vinmarkerne, træfadene og tapningen. Carta Vieja anvender kun druer fra egne marker, hvilket er en sjældenhed i Chile.

Chiles unikke geografi giver et perfekt klima for druedyrkning. Landet strækker sig over 4.500 km i længden og ligger mellem Stillehavet og Andesbjergene. I gennemsnit er landet kun 160 km. bredt.

Vinen dyrkes ca. 6-700 m over havets overflade. Vinstokkene er godt beskyttede af Andesbjergene og nyder godt af den varme sol om dagen og den kølige havbrise fra Stillehavet om natten.

Carta Vieja
Billede 1