Fortant
Skalli-familien har været i sydfrankrig siden 1961. I starten af 80’erne startede familien et revolutionerende projekt i de uopdyrkede områder i Sydfrankrig. De ville fremstille én-druevine i høj kvalitet, som man var begyndt på i Californien. Det var et oprør mod AOC-traditionerne, og startskuddet til en fortsat søgen efter kvalitetsforbedringer ved nøje udvælgelse af områder, druetyper, dyrkningsmetoder og vinificering. Med hjælp fra engagerede partnere lykkedes det Skalli-familien at skabe originale franske én-druevine til en favorabel pris.
Den nye revolution for Fortant de France vinene, består i, at Skalli familien nu udover enkelt-drue, også indikerer fra hvilken type af området i Languedoc vinen kommer fra – Terroir Littoral – kan lettest oversættes med kystnære vinmarker. Her får vinen en kølig brise fra Middelhavet, hvilket er med til at give vinene sin umiddelbare friskhed.